Interiørprødukter der skaber struktur for børn

YGDRA´s Design univers

Hos YGDRA møder du forskellige piktogrammer, som hjælper børn med at skabe overblik. Nogle piktogrammer har fået en personlighed, som er inspireret af børns forskelligheder. Mød f.eks. Torkild Traktor som elsker at tælle, holde orden og lave struktur. – Dukken Dorte som ikke kan lide at have tøj på, eller bamsen Bodil som har en overvældende forestillingsevne og meget let bliver bange. Du kan se små film om piktogrammerne på vores Instagram.

Piktogrammerne kan både findes på opbevaringskasser i træ eller som folie Stickers du selv kan klæbe på opbevaringskasser. Se vores produktkategorier her.

YGDRA interiør produkter til børn

Vores vision

YGDRA er en iværksættervirksomhed startet af Christina Jacobsen og Michael Fogtmann. Den drives i dag af Christina.

Vores vision er, at der i samfundet som i den enkelte familie skal være plads til alle slags børn, og at børn skal mødes med de behov, de hver især har.

Mange børn har en lang dag i institution proppet med indtryk, og mange børn har svært ved at tage alle de indtryk ind.  Når de kommer hjem, er der ofte ikke meget energi tilbage på batteriet. Derfor kan det være rart at have overskuelige fysiske rammer i sit hjem. Rigtig mange har desuden gavn af visuel struktur f.eks. at man har legetøj gemt i opbevaringskasser med tydelige piktogrammer på. 

Hos YGDRA udvikler vi interiørprodukter, som støtter børn ved at skabe struktur i hjemmet. Vi arbejder i et nordisk design så man ikke behøver at gå på kompromis med æstetikken i ens hjem.

Christina:

Jeg er solomor til Øjvind på 8, med atypisk autisme. Øjvind er donorbarn så vi er en minifamilie på 2.

Desuden er jeg Arkitekt og beskæftiger mig med både indretning, design og undervisning.  

Øjvind fik sin diagnose, havde jeg svært ved helt at erkende, at jeg pludselig havde et barn med autisme. Jeg havde nemlig ikke selv haft nogen mistanke om det. Det var Øjvinds børnehave der havde bedt om at få en psykolog til at observere ham.

Efter en udredningen og diagnosen atypisk autisme deltog jeg i vejledning og en netværksgruppe. Det var bestemt brugbart og vigtige redskaber jeg fik med derfra. Alligevel savnede jeg nogle positive vinkler på mit barns fremtidsmuligheder, og især savnede jeg noget viden om hvad jeg selv kunne gøre for at støtte hans udvikling. Jeg brugte meget tid på at finde nogle gode løsningen for mit barn og vores nye situation, hvilket kan være en udfordring når man både er solomor og skal passe et arbejde samtidig. Det er en af grundene til at jeg gennem YGDRA ønsker at designe nogle brugbare produkter som samtidig har et gedigent design, så ens hjem ikke behøver at ligne den traditionelle institution bare fordi ens barn har fået en diagnose.

Mit mål er at man som familie eller institution har adgang til nogle gennemtænkte produkter så man ikke selv behøver at stykke tingene sammen selv. Samtidig med at man kan få produkter i et design som man gerne vil have stående fremme i ens bolig.

Michael

Jeg er far til Mille på 21 og Sif på 18.

I YGDRA har jeg nu rollen som mentor og bruger min baggrund som leder til at samle vores interesser i et stærkt netværk.  Jeg støtter og guider Christina i at opnå vores mål om at udvikle produkter, der kan hjælpe familier der har børn med særlige behov med at få en lettere hverdag.